You are here: deepfrontier.org News show

Stor interesse for røddernes hemmelige liv

Hvordan undersøger man rødder i fire og fem meters dybde? Hvad er perspektiverne i afgrøder med dybe rødder, og hvad betyder det for kulstoflagring, udbytte, sygdomme etc.? Det kunne man få indblik i, da projektet DeepFrontier for nylig holdt en velbesøgt Rodens Dag.

2016.06.16 | Camilla Mathiesen

 Projektleder professor Kristian Thorup-Kristensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet fortalte om udfordringerne i at studere rødder og hvilke løsninger, man har valgt i DeepFrontier projektet. En del af den første projektperiode er gået med at etablere de fysiske faciliteter, der er nødvendige for denne type rodforskning, bl.a. det, der går under navnet ”de tolv tårne i Taastrup”. Det er tårne, alle fire meter høje, der i alt indeholder 24 dyrkningskamre, som beplantes i toppen af tårnene. Tårnene er bygget op med skodder, der kan skydes fra, så man kan kigge ind til rødderne og følge dem hele vejen ned. En af udfordringerne har været at få pakket jorden i tårnene til den rette tæthed.

 

 

  

 Også markforsøgene, der er en del af projektet, har haft tekniske udfordringer, da der her skulle graves seks meter lange og tynde rør, såkaldte minirhizotroner, skråt ned i jorden under parcellerne. - Når man kan bore efter olie, kan man vel også grave rør seks meter ned, men det skulle vise sig sværere end ventet, siger Kristian Thorup-Kristensen. I forsøgsparcellerne er der i alt gravet 144 rør ned. 

` 

En af de afgrøder, der testes på markparcellerne, er lucerne, da man ved, den får dybe rødder. Som noget mere kuriøst tester man også rødbede, da den har røde rødder, der er lette at identificere. Der er også forsøg med samdyrkning af lucerne og enårige, kortrodede afgrøder såsom hvede. Kristian Thorup-Kristensen forklarer:
- Vi vil gerne undersøge, om man kan kombinere de enårige afgrøder med ikke så dyb rodvækst med noget andet, der går dybere ned. Princippet er inspireret af skovlandbrug i tropiske systemer, hvor træer, der jo har dybe rødder, kan udnytte de næringsstoffer, der undslipper de enårige afgrøder. Via minirhizotronerne kan vi se, om vi kan få en dynamik, hvor lucernerødderne vokser ind under hveden og optager de næringsstoffer, hveden ikke får optaget, og det er planen, at lade lucernen stå to-tre vækstsæsoner.

Rodassocierede mikroorganismer i dybe jordlag

Lektor ved Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Mette Haubjerg Nicolaisen fortalte om arbejdet i projektet med at undersøge rodassocierede mikroorganismer i de dybe jordlag. Jordens mikroorganismer er interessante i forhold til plantevækst, da de spiller ind på planternes trivsel, indvirker på næringsstofoptag, og kan udsende alarmklokker til planten om at stresslindre ved ekstreme tilstande som f.eks. tørke. Nogle af jordens mikroorganismer kan dog også påvirke plantens vækst i negativ retning og være sygdomsfremkaldende. Samspillet mellem mikroorganismer (både de gode, de onde og de virkelig slemme) og dybe rødder er ikke tidligere undersøgt, og DeepFrontier projektet giver en unik mulighed for at belyse dette. Mette Haubjerg Nicolaisen forklarer:
-Man undersøger typisk kun forholdene i maksimalt en meters dybe. Vi vil gerne undersøge, hvilke interaktioner der sker mellem mikroorganismer og planterødder i de dybe jordlag, der ikke har set rødder før. Hvilke mikroorganismer findes i de forskellige jordlag og særligt i de dybe jordlag, og er de mikroorganismer der koloniserer planterødderne i de dybe jordlag forskellige fra dem vi kender fra de øvre jordlag? (se poster om denne del af projektet her)

Kulstoflagring

Professor og sektionsleder fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, fortalte om arbejdet med at studere, hvorvidt de dybe rødder kan hjælpe med at lagre kulstof længere nede, i hvor stort omfang, og hvad der sker med kulstoffet dernede.
Han forklarer:
-En hypotese er, at kulstof afsat i større dybde i højere grad stabiliseres og bliver der. Det kan der være flere grunde til, f.eks. at kvaliteten af rødderne er således, at de langsommere nedbrydes eller at mikroorganismerne i denne dybde ikke er så gode til at nedbryde organisk materiale. En anden grund kunne være, at da der er mindre organisk materiale dernede i forvejen, så er der flere steder, på ler-mineraler osv., som kan medvirke til at holde fast i kulstoffet og gøre det utilgængeligt for mikroorganismerne. Og endeligt kan der være mindre ilt dernede, der også kan bremse nedbrydningen. (se poster om denne del af projektet her)

Endelig blev det nye Radimax anlæg vist frem, som også fokuserer på rødder i forskellig dybde med henblik på at undersøge sammenhæng mellem tørketolerance, næringsstofoptag og rodvækst i forskellige afgrødesorter. Læs mere om anlægget her.

 

Det er planen at afholde en årlig Rodens Dag i regi af DeepFrontier projektet. Læs mere om DeepFrontier her. Projektet administreres af ICROFS og er finansieret af Villum Fonden. Projektpartnere er Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

 

 

Meeting
12791 / i35