You are here: deepfrontier.org News show

Masser af viden om de dybe rødder graves frem i den kommende vækstsæson

Deep Frontier projektet kigger på afgrødernes muligheder for at udnytte rodvækst i de dybe jordlag. Projektet har nu fået etableret de nødvendige faciliteter, herunder de fire meter høje rodtårne og markparcellerne i Deep Root Lab. Forsøgene går nu for alvor i gang i den kommende vækstsæson.

2017.02.01 | Camilla Mathiesen

Mette Haubjerg Nicolaisen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, står i spidsen for den del af projektet, der ser på mikroorganismerne i jorden og deres samspil med rødderne.
Hun fortæller: ”Mikroorganismer, der koloniserer planters rødder, har en stor indvirkning på plantens sundhed og vækst. Dette er kendt fra planter med rodvækst i de øvre jordlag. Når man snakker om dybe rødder ved vi imidlertid ikke meget om, hvilke mikroorganismer man finder omkring rødderne og hvilken indflydelse de har på plantens vækst. Vi ved blot, at de mikroorganismer, der findes i de dybe jordlag, er meget forskellige fra dem, vi finder i overjorden. Vi skal derfor se på, hvor mikroorganismerne, der koloniserer de dybe rødder, kommer fra; kommer de med rødderne ned i dybden, eller rekrutteres de fra de dybe jordlag?

Vi laver nu forsøg på lucerne med en rodkoloniserende bakterier (Pseudomonas putida), der er konstrueret, så den lyser henholdsvis rødt og grønt for at lette detektionen. Med disse kan vi få et indblik i de koloniseringsstrategier, mikroorganismerne anvender i de dybe jordlag. Disse laboratorie forsøg følges nu op af forsøg i rodtårnene, hvor vi skal se på, hvilke mikroorganismer, der koloniserer rødderne i mere naturlige systemer. Her ser vi også på forskelle i de dybe rødders mikrobiom i relation til plante-art.”



DeepRootLab klar til foråret

Lektor ved afgrødevidenskab på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, Dorte Bodin Dresbøll er leder af den del af projektet, der skal udvikle metoder til at undersøge dyb rodvækst og de dybe rødders vand- og næringsstofoptag. Hun fortæller: ”I markparcellerne har vi fulgt røddernes vækst i dybden ved at tage billeder af rødderne i alle parceller. Det skete i august, oktober og december 2016 og foregik med et specialudviklet multispektral kamera, der på sigt giver muligheder for at analysere billederne digitalt. Der er taget fotos hver 5 cm. i dybden.

Lige nu bliver de såkaldte ’in growth cores’ installeret. Her kan man placere en jordprøve i en bestemt dybde i en længere periode – hvorefter man kan tage prøven op igen og studere de rødder, der er vokset ind i jordkernen. Vi arbejder på en prototype, der gør det muligt at placere jordprøver i tre forskellige dybder på samme tid. Tilfører man næringsstoftracere eller isotoper af f.eks. vand til jordprøverne, kan man desuden bestemme optaget fra forskellige dybder.”

Dermed forventes det såkaldte DeepRootLab at være klar fra dette års vækstsæson, dog mangler der stadig vandsensorer. Disse vil også blive placeret i forskellige dybder i jorden i løbet af foråret. I rodtårnene er der lavet forsøg med cikorie, fortæller Dorte Bodin Dresbøll. Her har man blandt andet lavet udtørringsforsøg. De foreløbige data tyder på, at hvis man udtørrer det øverste jordlag, sker der et øget vandoptag i dybden.

Der er desuden lavet forsøg med rødbede/lucerne samdyrkning, hvor man med kamera har fulgt rodvæksten over hele sæsonen samt set på fordelingen af rødder fra hver art. De sidste 6 af de i alt 12 tårne er nu etableret med projektets fire nøglearter, som er lucerne, kernza, silphium og farve-vajd.
Sidstnævnte har allerede rødder, der når bunden af de 4 meter høje tårne.

Kulstoflagring i dybden

Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet leder den del af projektet, der kigger på de dybe jordlags evne til at lagre kulstof. Der skrives lige nu på en videnskabelig artikel om en række inkuberingsforsøg, hvor nedbrydningen af rødder i over- og underjord er blevet undersøgt. Jørgen E. Olesen forklarer: ”Kulstofnedbrydningen i underjorden er som forventet afhængig af tilgængeligheden af næringsstoffer, især kvælstof, som jo allerede findes i overjorden. Forsøgene viser, at tilføres materiale i underjorden, går nedbrydningen langsommere i starten, men forskellen på nedbrydningen af kulstof i hhv. over- og underjord udlignes efterhånden, så der er sandsynligvis ikke mangel på mikroorganismer i underjorden - eller de opformeres i hvert fald hurtigt.” Prøverne til disse forsøg er taget i 2-3 meters dybde. Lige nu forberedes forårets forsøg med at mærke kulstof, så det kan spores, hvor meget kulstof, der kommer med ned, og hvordan fordelingen af det er i jord og rødder. Der holdes Rodens Dag 22. Juni i år, et åbent hus arrangement, hvor interesserede kan blive klogere på arbejdet i Deep Frontier projektet.

 

Research news
12791 / i35